Nyt filmmekka er indviet
Læs et uddrag af artiklen fra Ugevisen Midtfynsposten omkring indvielsen af Boltinggaard film. Spritnyt lydstudie, filmstudie, et broderi-studie og 27 lækre gæsteværelser.
“Boltinggaard Gods: Nyt filmmekka er indviet på Midtfyn”
“Store filmkanoner mødte op til indvielsen af Boltinggaard Film på Midtfyn. Det nye miljø byder på filmstudie, Hollywood-broderi og i dagens anledning også en helikopter.
Boltinggaard Film blev officielt indviet med et spritnyt lydstudie, filmstudie, et broderi-studie med kernekunder i Hollywood, 27 lækre gæsteværelser, som tidligere har huset både Bille August, Paprika Steen, Frank Hvam og Casper Christensen.
Til indvielsen forleden bød godsejer Peter-Vilhelm Rosenstand de 200 fremmødte velkommen, og i hælene på ham fulgte taler fra Bo Damgaard fra FilmFyn og Peter Aalbæk fra Zentropa. Det har krævet fem år og 28 millioner at forvandle godset til et moderne filmmekka, og selvom projektet først lige er blevet indviet, har det længe været en succes.”
Læs hele artiklen på www.ugeavisen.dk/midtfynsposten