Historien om Boltinggaard
Et nyt kapitel
Den første ejer man kender til er den svenske adelsmand Peder Thott, som er gift med søhelten Peder Skrams datter Birgitte Skram. Peder Skram ledte bl.a. kongens flåde under Grevens Fejde i 1534-36. Grevens Fejde var som bekendt en borgerkrig. Den foregik under reformations oprøret. Samtidig med borgerkrigens afslutning indførtes reformationen i Danmark. Han ejer i 1589 en større gård i byen Boltinge ved navn Ellegård samt adskillige flere andre gårde. Han vælger dog at nedlægge alle gårdene i Boltinge by og i stedet opføre et anseelig herresæde Boltinggaard.
Et nyt kapitel i Boltinggaards historie blev skrevet, da der i 1773 kom en ny ejer til i form af general Hans Henrik Eichstedt, som året før overtagelsen af Boltinggaard var med til at arrestere Struense.
Struensee var den egentlige magthaver i 1770-1772, mens Christian den VII var konge, da Christian den VII led af en sindssygdom. Struensee nåede at indlede en masse reformer i oplysningstidens ånd.
Boltingaards Historie i dag
I dag ejes Boltinggaard af Peter Vilhelm Rosenstand, der bor på godset med sin kone Nicoline Rosenstand og deres tre børn, Rosemarie, Carl-Vilhelm og Winston Emil Rosenstand. Gården er igen en aktiv bedrift i vækst.
Peter-Vilhelm Rosenstand overtog Boltinggaard i 1996 af sine forældre Knud A og Kitten Rosenstand. De købte oprindeligt gården i 1972, hvor den dengang bestod af 100 hektar og en spændende bygningsmasse. Knud A var arkitekt og boede på daværende tidspunkt i Odense. Mange kræfter blev brugt på at sætte bygningerne istand, og det var først senere, at interessen for selve landbruget opstod. I de første år efter overtagelsen var der en stor nicheproduktion af tulipanløg.
I slut 1970’erne lukkede Knud A sin arkitektvirksomhed, og koncentrerede sig udelukkende om gården og landbruget. Han valgte at supplere op med mere jord, hvilket også er den samme tilgang som sønnen Peter-Vilhelm Rosenstand stadig har.
I 1996 var Peter-Vilhelm Rosenstand 26 år, og havde afsluttet sin uddannelse som agrarøkonom. Det var på det tidspunkt, at han overtog Boltinggaard Gods efter sine forældre. I 2003 anskaffede Peter-Vilhelm Rosenstand sig 250 malkefår, og i 2006 udvidedes dyrebestanden med 100 malkegeder. I den periode leveredes der mælk til Løgismose Mejeri og kød til Nr. Søby Kød.
I alle årene fortsætter Peter-Vilhelm Rosenstand den samme strategi med opkøb af jord, og i dag består ejendommen af over 665 hektar - herunder med 330 hektar landbrugsjord, 240 hektar skovbrug og 40 hektar naturarealer.