Boltinggaard har hele pakken til filmholdet
Fuld pakkeløsning
Et filmstudie, der med garanti kan rumme Jeres næste optagelser
Godsets gamle plantørreri er nu forvandlet til et fuldt funktionsdygtigt filmstudie på 370m2 med tilhørende faciliteter til postproduktion og arbejdsområder for alle filmens håndværk.
Filmstudiet er indrettet med tilhørende mødelokaler, loungeområde med køkken, sminkerum, depotrum, toiletter og bad, der gør det ideelt til filmophold.
Filmstudiet kan også anvendes i forbindelse med fotoshoots, udstillinger eller koncerter, hvorfor vi også har bygget et scenehul for enden af studiet. Studiet er totalt lydisoleret samt kan yderligere mørklægges.
Sminke og kostumer samlet ét sted
Sminken er placeret i forlængelse af Filmstudiet. Her er der mulighed for kostumeprøver, tøjvask samt ophold for systue.
Lokalet er indrettet med stort sminkebord med lys samt reolpladser.
Således kan hele produktionen være samlet på ét sted før, under og efter optagelser.
Foto: I sminken til filmen "Speak no evil" af instruktør Christian Tafdrup.
Udforsk faciliteter
-
SminkerumI forlængelse af Filmstudiet ligger vores sminkerum, som er indrettet med stort sminkebord samt vaskemaskiner/tørretumbler.
-
KostumeudlejningenSkandinaviens største kostumelager er flyttet til Boltinggaard og kostumer kan lejes direkte herfra. Vort 1.000 m2 store kostumeudlejning, som er placeret lige overfor Filmstudiet, er indrettet med stort prøverum og et stort funktionelt køkken.
-
HestestaldenHestestalden er placeret med smuk udsigt til parken og kan bruges som produktionskontor, regilager, møderum eller fælles opholdsrum med poolbord, dartspil og TV-stue.
-
FilmstudietFilmstudiet er på 365 m2 med en længde på 29 m samt bredde på 12,6 m. Filmstudiets store port på 4x4 meter gør det let at køre til og læsse af med lastbiler. Filmstudiet er udstyret med alt i strøm, fibernet, mørklægning samt luftstyring.
-
StudieloungeStudielounge ligger med udsigt ind til Filmstudiet og er hyggeligt indrettet med tv- og loungemøbler til aftenhygge. Studieloungen kan endvidere benyttes til møderum eller afholdelse af pressemøder.
Filmophold på Boltinggaard
"Med få års mellemrum er jeg, med et stort hold filmarbejdere og medvirkende, vendt tilbage til Boltinggaard, som opholdssted under optagelserne til ‘Tinkas Juleeventyr’ og efterfølgende ‘Tinka og Kongespillet’.
Beliggenheden i hjertet af Fyn minimerer vores transporttid til vores mange locations, omgivelserne er indbydende og værelserne charmerende. Der er rige muligheder for indretning af produktionskontorer og Filmstudiet med tilhørende sminke- og kostumerum er meget velfungerende. Boltinggaard byder på flere muligheder for at holdet udenfor arbejdstid kan samles i både større og mindre grupper, eller vælge at søge lidt tiltrængt alenetid i den natur, der omgiver godset til alle sider.
I håbet om et snarligt gensyn"
Sille Sterll
Producer / Cosmo Film Fiktion
Skuespiller Katrine Greis-Rosenthal om filmophold på Boltinggaard
"Når man forlader sit hjem for at være på optagelser langt hjemmefra, er noget af det vigtigste for mig at kunne trække mig tilbage og lade op.
På Boltinggaard Gods kunne jeg ikke blot det – jeg følte mig hjemme under mine optagelser til Lykke-Per.
I så fredfyldte, smukke, og velholdte omgivelser og med et værtspar, der fik mig til at føle mig ikke blot hjertelig velkommen, men med et serviceniveau og en gæstfrihed, der nærmede sig en venskabelig relation.
Jeg var så heldig at få det smukkeste værelse med tapetserede skråvægge og udsigt til deres prydende have og en lille sø med gæs.
Jeg glæder mig bare til at komme tilbage og skulle bo der igen."
Katrine Greis-Rosenthal
Vi glæder os til at høre om Jeres kommende filmprojekt
Vores ambition er, at kunne tilbyde et moderne, effektivt pg professionelt set-up, når filmhold kommer til Fyn for at arbejde.
Det er også vores private hjem, hvor vores familie har deres dagligdag.
Vi ønsker, at Jeres ophold her som filmhold også kan føles hjemligt både under og efter Jeres optagelser på set.